Kundecases, nyheder og pressemeddelelser.

01/04/2018
Told: Hvad skal man huske?

Alle varer, der skal ind i Norge, skal igennem en fortoldningsproces. Men hvordan finder man det rigtige tarifnummer, hvordan ved man, om der er særafgifter på godset, og hvordan får man styr på, hvilken dokumentation der kræves?
Told: Hvad skal man huske?

Når en vare skal fortoldes i Norge kræver toldvæsenet specifik information om dit gods. Som udgangspunkt er det altid dit ansvar som eksportør, at alle oplysninger om godset er korrekte, og at den relevante dokumentation følger sendingen igennem hele processen. Selv om speditøren ofte står for selve fortoldningen, er det afgørende, at alle oplysninger om varen er korrekte.

Find korrekt varenummer

Toldtariffen er et hjælpemiddel og opslagsværk til dig, der skal eksportere varer til Norge. Den kan du finde her. Det er nemlig dig som eksportør, der er ansvarlig for at finde det rigtige varenummer i toldtariffen.

Varenummeret skal bruges til at finde den rigtige toldsats, gebyrer og afgifter. Derfor kan forkert varenummer medføre fejl i told og afgifter, og det kan forlænge fortoldningsprocessen. Derudover risikerer man at blive pålagt ekstra gebyrer fra toldmyndighederne.

Dokumentation

Alle varer som sendes til og fra Norge skal følges af dokumentation, som viser, hvad sendingen indeholder, værdien på godset og aftalen mellem køber og sælger.
Der findes forskellige dokumenter, der kan dokumentere dette:

Handelsfaktura
For køb og salg på tværs af landegrænser skal man bruge en handelsfaktura (commercial invoice). En handelsfaktura skal indeholde:

  • Fakturanummer
  • Sælgers navn, adresse og VAT-nummer (evt. EORI-nummer)
  • Købers navn, adresse og VAT-nummer (evt. EORI-nummer)
  • Sted og dato for afsendelse
  • Antal kolli og vægt
  • Beskrivelse av forsendelsens indhold, helst med toldtarifnummer/HS-nummer (Harmonized System Code) for en effektiv fortoldning
  • Leveringsbetingelse
  • Varens ophav
  • Aftalt pris i aftalt valuta

Proformafaktura
Kan kun bruges i særlige tilfælde såsom ved eksport af vareprøver, private ejendele, gaver, erstatningsvarer, reparationer o.l. En proformafaktura skal indeholde følgende punkter udover punkterne i handelsfakturaen:

  • Begrundelse for eksport eller import
  • Den værdi, der opgives, skal svare til varens reelle værdi

Eksperter i fortoldning

Vi vil være behjælpelige over for alle vores kunder i forbindelse med fortoldning, og med ni kompetente medarbejdere i DACHSER Norway og yderligere lokale eksperter, som arbejder med fortoldning, er vi til rådighed for spørgsmål til din sending.

Mere information

Vi opfordrer til, at du tager direkte kontakt til toldmyndighederne, hvis du vil vide mere om, hvordan dit gods skal fortoldes. På de norske toldmyndigheders hjemmeside kan man finde grundig information om både import og eksport til Norge. Her finder du blandt andet også toldtariffen, information om særafgifter, og du kan se en oversigt over din egen tolddeklaration. Du kan også melde dig til webkurser i fortoldning. For mere information, klik her.

Copyright © 2018 DACHSER SE. All rights reserved.
http://www.dachser.com/dk/da/Customs-What-to-remember_1812.htm
tilbage | top | print