Kundecases, nyheder og pressemeddelelser.

02/06/2018
Forbered dig på det kinesiske nytår

Den travleste tid på året i Kina nærmer sig med hastige skridt. Det kinesiske nytår fejres over hele landet, og det betyder, at alle landets virksomheder holder lukket – fabrikkerne inklusive. I denne tid rejser alle fabriksansatte på kryds og tværs af landet for at komme hjem til deres familier og fejre nytåret, og al produktion står stille imens.
China-Summit
Forbered dig på det kinesiske nytår

I 2018 strækker det kinesiske nytår sig officielt fra den 15. til den 21. februar. Men de fleste fabrikker standser driften indtil den 2. marts.

En til to uger før det kinesiske nytår fremskynder fabrikkerne produktionen, hvilket forårsager en stigning i godstransporten. I nytårsdagene lukker de helt. Bagefter genoptages produktionen, som vender tilbage til sit normale niveau en til to uger efter ferien.

Der er to højtider, der finder sted i denne periode, nemlig det officielle nytår og det traditionelle nytår. Derfor er der nogle fabrikker, der slutter tidligere end andre og holder ferielukket i længere tid. Visse fabrikker holder fri i over en måned.

Hvordan kan det kinesiske nytår påvirke din virksomhed?

  • Længere produktions- og tilbudstider: Produktionstider forlænges, og anmodninger om tilbud behandles langsommere.
  • Færre medarbejdere: Mange fabriksarbejdere nyder deres ferie så meget, så de beslutter sig for ikke at vende tilbage til arbejdet, og denne store udskiftning kan betyde, at tidligere anslåede produktionstider skal forlænges.
  • Produktionskøer: Jo senere du afgiver din ordre, jo længere tilbage i køen kommer den. Når fabrikkerne er en hel måned bagud med ordrerne, ekspederer de ordrer fra deres foretrukne partnere først.

Hvad kan du gøre for at forberede dig?

  • Opbyg et lager, så din virksomhed kan klare sig i op til fire uger efter det kinesiske nytår.
  • Sørg for at varsle de forventede mængder gods hos din DACHSER-kontaktperson.
  • Sørg for at informere os om, hvilke af dine forsendelser, der er vigtigst, i tilfælde af at pladsen er meget begrænset.
  • Reserver plads på passagerfly til forsendelser, der ikke kan vente. Det er lidt dyrere, men det kan holde forsyningskæden kørende.

Ferieplan for DACHSER APAC

  • Det kinesiske fastland – kinesisk nytår – 15. til 21. februar
  • Hong Kong – kinesisk nytår – 16. til 19. februar
  • Korea – nytår – 15. til 16. februar
  • Singapore – kinesisk nytår – 16. til 17. februar
  • Indonesien – kinesisk nytår – 16. februar
  • Taiwan – kinesisk nytår – 15. til 20. februar
  • Singapore – nytår – 14. til 20. februar
  • Malaysia – kinesisk nytår – 16. til 17. februar

Kontakt venligst din lokale kontaktperson hos DACHSER, hvis du har spørgsmål.

Copyright © 2018 DACHSER SE. All rights reserved.
http://www.dachser.com/dk/da/How-to-prepare-for-Chinese-New-Year_1826.htm
tilbage | top | print