Kundecases, nyheder og pressemeddelelser.

12-01-2018
Der er musik i tal

Malte-Alexander Hamburg er ansvarlig for Business Controlling hos DACHSER Nordic i Kolding. Oprindeligt er han fra Flensburg lige på den anden side af grænsen, og han nærer en dyb fascination for tal – men det er kommunikation, der tæller allerhøjest. 
Der er musik i tal.

Tal er selve livsnerven i erhvervslivet. ”De kan underbygge eller undergrave argumenter,” mener Malte Hamburg. ”Tallene lyver aldrig, og de svigter aldrig.” Hans daglige arbejde som controller består i stor udstrækning af at skille klinten fra hveden i de stadigt voksende datamængder. Det gør man ved at identificere mønstre i data og barbere dem ned til kernen, og her spiller IT en stor rolle: ”Det gængse billede af en controller, der sidder med en regnestok, er dybt forældet,” siger 38-årige Malte.

For ham er det eneste, der ville være værre end en verden uden tal – ja, det er at skulle arbejde med forkerte tal: ”Vi har brug for korrekte tal, hvis vi skal opretholde vores kvalitetsgaranti – og vi skal helst have dem hurtigt.” Controllerne bruger disse data til at forberede tilbud, beregne key performance indicators (KPI’er), udvikle evalueringer, statistik og grafik. Alt sammen tjener som grundlag for prognoser og udgør beslutningsgrundlag for ledelsen. Derfor er det altafgørende, at man kan stole på data og dets kvalitet.

Hvis man beder ham om at beskrive en typisk arbejdsdag, svarer han: heldigvis er ingen dag typisk.

Et lydhørt øre

En controller behøver ikke nødvendigvis at være en genial matematiker. For Hamburg er kommunikationsevnerne vigtigere. ”En controller skal kunne arbejde proaktivt og snakke med mange mennesker.” Hamburg deltager også i møder med kunder. Mens hans kollegaer rådgiver om valg af paller og emballage, forklarer han, hvordan tilbuddene er struktureret. Kunderne vil ofte gerne vide mere om KPI’er og specifikke statistikker. ”Vores prioritet på disse møder hos kunderne er at stille så mange spørgsmål som muligt og lytte opmærksomt til, hvad kunden har at sige, for det er sådan, vi bedst opnår en forståelse for kundens specifikke behov,” fortæller Hamburg.

Hvis man beder ham om at beskrive en typisk arbejdsdag, svarer han, at heldigvis er ingen dag typisk: ”Selvfølgelig beregner jeg dagligt nøgletal, men ellers er hver dag forskellig. Den eneste konstant er, at jeg arbejder på tre sprog.” Udover tysk taler Hamburg flydende dansk, og han taler engelsk med kollegaerne i Sverige og Norge.

Det var det internationale aspekt af jobbet, der appellerede til Malte, og det var også en af årsagerne til, at han begyndte hos DACHSER i slutningen af 2006. Han har været ansvarlig for ”tal” i Kolding siden 2008. Det danske kontor ligger kun 90 kilometer nord for Flensborg. Malte bor med sin kone og datter i Tyskland og pendler frem og tilbage hver dag. Udover at nyde sin fyraften med sin familie, bruger han også meget tid på musik. Han spiller nemlig guitar i et band, som han også skriver sange til. Og her bliver ringen sluttet: I Maltes øjne er musik også en form for matematik – matematik, hvor tallene er toner og harmonier.

 

Hvad er det egentlig, en controller laver?

Hvad er det egentlig, en controller laver?

Controllerens job er at sikre, at alle processer og de omkostninger, der følger med, bliver holdt inden for rammerne af budgettet for udgifter og udnyttelse af ressourcerne. Det omfatter også udarbejdelse af rapporter, der kan danne beslutningsgrundlag for ledelsen. Med sin analytiske tilgang til virksomhedens processer kan controlleren fortolke komplekse fakta og hjælpe med at finde løsninger, der gør det muligt for filialerne at etablere pålidelige arbejdsmetoder i overensstemmelse med DACHSERs kvalitetsstandarder.

Copyright © 2018 DACHSER SE. All rights reserved.
http://www.dachser.com/dk/da/The-music-of-numbers_1785.htm
tilbage | top | print