Find lokation

Pressemeddelelser

293

07.05.2012: Dachser nu med joint venture i Malaysia

07.05.2012: Dachser nu med joint venture i Malaysia Kempten/København, 7. maj 2012. Dachser fortsætter med at forfølge sin globale ekspansionskurs og etablerede primo maj et joint venture i Malaysia.

Dachser Malaysia Sdn. Bhd udbyder forskellige services varierende fra sø- og luftfragt til toldbehandling, og andre logistikydelser. Via sin nye joint venture partner er virksomheden nu også i stand til at tilbyde specialtransport.
Det er planen et virksomheden, på kort sigt, skal ansætte 15 medarbejdere i forbindelse med det nye joint venture mellem Dachser og den malaysiske iværksætter Ah Seng Tan (som har andel i Multitrans, Megalift). Første filial, også fungerende som hovedkontor, er beliggende i Petaling Jaya, tæt på hovedstaden Kuala Lumpur. Allerede på nuværende tidspunkt, er der planer om at åbne anden filial i Malaysia.

“Med den nyåbnede filial i Malaysia er vi tilstede i endnu en tigerstat foruden Singapore og Thailand. Dette giver os mulighed for at udvikle os indenfor godstransport,  internationalt såvel som nationalt, hvilket vil være til gavn for vore kunder,” understreger Thomas Reuter, adm. direktør Dachser Air and Sea Logistics. Med den nye filial i Malaysia udvider Dachser sin portefølje i Asien og stillehavsområdet. Reuter tilføjer: ”Takket være mange års erfaring, kendskab og viden til de lokale markeder, giver vores joint venture partner adgang til etablerede lokale kontakter og national viden.”

Adm. direktør for Dachser Malaysia, Huned Gandi, er tidligere medlem af ledelsesteamet i Dacher Indien. Han referer til Detlev Janik, regional direktør for syd/sydøst Asien, som sidder i Singapore.

Dachser er tilstede i Asien med kontorer i Bangladesh, Kina, Hong Kong, Indien, Singapore, Sydkorea, Taiwan og Thailand. Dachser har fornyligt offentlig gjort sin vækststrategi for Dachser Air & Sea. Frem til 2017 satser virksomheden på at udvide med 220 filialer fordelt i 49 lande.

Dachser opnåede i 2011, en samlet omsætning på EUR 4,3 mia. 21.000 medarbejder lokaliseret i 315 profitcentre verden over håndterede 49,3 mio. forsendelser med en samlet tonnage på 37,1 mio. ton.

 
Mere information
289

17.04.2012: Dachser i forsat vækst

17.04.2012: Dachser i forsat vækst Kempten/København. 17. april 2012. I 2011 leverede Dachser tocifrede vækstrater. Koncernomsætningen steg med 13 % til EUR 4,3 mia. 21.000 medarbejdere fordelt på 315 filialer globalt, har alle været med til at sikre den familieejede virksomheds succes.

I 2011 håndterede Dachser 49,3 mio. forsendelser med en totalvægt på 37,1 mio. ton. “Efter krisen og en periode med fremgang oplevede vi, i nogen grad, stabilisering i markederne sidste år. Det var derfor muligt for Dachser at vende tilbage til den vækstrate, vi har defineret som værende ideel for vores langsigtede organiske vækst”, siger ordførende dirketør for koncernen Bernhard Simon, i en kommentar til sidste års resultat.
I løbet af de næste fem år vil Dachser investere omkring EUR 1,3 mia., hovedsageligt i koncernens europæiske landtransport netværk.

Kvalificerede specialister – giver en betydelig forskel
For Bernhard Simon er investering i den fremtidige generation vigtig. ”Konstant investering i uddannelse og videreuddannelse, er den eneste måde at sikre, at vi ikke får mangel på kvalificerede medarbejdere”. Af de 21.000 medarbejdere der er ansat, arbejder 12.400 i Tyskland og 8.600 i resten af verden.

Dachser European Logistics
Dachsers største forretningsområde, European Logistics,  stod for EUR 2,6 mia. af omsætningen, som udgør 61 % af koncernens samlede omsætning. Kernen af koncernen, det europæiske landtransportsnetværk, blev yderligere styrket i 2011. Med de tre Eurohubs i Bratislava, Clermont-Ferrand og Überherrn/Saarland er det nu muligt for Dachser at samle stykgodsforsendelserne mere målrettet og systematisk via det paneuropæiske transportnet. På denne måde optimeres kapacitetsudnyttelsen, effektiviteten og bæredygtigheden.

Dachser Air & Sea Logistics – ambitiøse vækstplaner
Takket være dynamikken i den globale handel, var forretningsområdet Air & Sea Logistics igen en drivkraft for vækst i 2011. Omsætningen oversteg for første gang en milliard (EUR 1,1 mia.), som svarer til en stigning på 17 %. Dachser fortsætter med at sætte sine vækstmål højt, og bestræber sig på at fordoble Air & Sea omsætningen, til EUR 2,2 mia. inden 2017. 5.000 medarbejdere, fordelt over 220 afdelinger, i 49 lande, vil til denne tid arbejde i Dachser Air & Sea Logistics I 2011 arbejdede i alt 3.200 medarbejdere fordelt på 141 filialer i 28 lande inden for forretningsområdet.

Dachsers eget system, Othello, skal de kommende år implementeres i alle filialer inden for Dachser Air & Sea Logistics. Dette vil sikre integration og standardisering. Takket være globale ensartede og tæt integrerede trafikstyringssystemer, vil Dachser kunne tilbyde sine kunder en fuldstændig transparent informationsstrøm, uafhængig af beliggenhed eller transportmiddel.

Dachser Food Logistics
Dachser Food Logistic øgede i 2011 omsætningen til EUR 55 mio. – en flot stigning i omsætningen på 16 %. Dette forretningsområde bidrog med 13 % af den samlede koncernomsætning.

Forventninger til 2012
I indeværende regnskabsår vil Dachser igen øge væksten med tocifrede vækstrater, og investere i udbygningen af det europæiske og internationale netværk.

I 2011 omsatte Dachser for EUR 4,3 mia. 21.000 medarbejdere i 315 filialer verden over håndterede 49,3 mio. forsendelser med en samlet tonnage på 35,5 mio. ton. Dachser koncernen har hovedkontor i Kempten, Tyskland.

 
Mere information
267

13.02.2012: Dachser bygger nyt kontor i Holland

13.02.2012: Dachser bygger nyt kontor i Holland Hvidovre/Zevenaar, 13. februar 2012. I Zevenaar i Holland, opfører Dachser på nuværende tidspunkt et af sine største kontorer i Europa. Filialen forventes at stå klar til sommer. På sigt kommer Dachser til at skabe 35 nye jobs. Investeringen i den nye facilitet beløber sig til EUR 22 mio.

Den ca. 30.000 kvadratmeter store filial bygges over flere etaper, på en over 83.000 kvadratmeter stor byggegrund. ”Aktiviteten i Zevenaar området er steget kraftigt i de seneste år, samtidig er omsætningen også vokset pænt”, siger Aat van der Meer, ordførende direktør hos Dachser Holland. ”Som et resultat af denne vækst er vi vokset ud af vores nuværende kontorer”. Dachser udvider også sine lager- og kontraktlogistikaktiviteter med den nye facilitet.

Den første bygningsfase omfatter en cross-dock terminal på over 7.200 kvadratmeter, 82 porte og en tre-etageres kontorbygning på 3.000 kvadratmeter. I næste fase udvides lokalerne med 3.000 kvadratmeter cross-dock terminal og et lager på over 16.000 kvadratmeter. 

“Opførelsen af den nye filial vil øge vores tilstedeværelse i Benelux-landene,”
siger Michael Schilling, ordførende direktør, Dachser European Network Management & Logistics Systems. “Kapacitetsudvidelsen i Zevenaar vil bidrage til at forbedre vores fintmaskede logistiknetværk som strækker sig over hele Europa”.

Dachser Holland blev grundlagt i Zevenaar i 1975. “Vi er stolte af vores rødder, og helt fra starten har vi ønsket at blive i Zevanaar, af hensyn til vores medarbejdere”, siger van der Meer. Den nye filial er strategisk placeret på A12 motorvejen, som er den øst-vest gående rute gennem Holland og en af de vigtigste forbindelser til Tyskland og specielt Ruhr-regionen.

Interkontinentale markeder vil også drage fordel af det nye anlæg. Dachser Holland tilbyder integrerede logistikkoncepter til luft, sø, vej samt warehousing. Ekspansionen i Zevenaar vil betyde endnu tættere forbindelse til det globale marked.

I 2010 omsatte Dachser for i alt EUR 3,8 mia. 19.250 medarbejdere i 310 profitcentre verden over, håndterede 46,2 mio. forsendelser, med en samlet tonnage på 35,5 mio. ton.

 
Mere information
268

09.02.2012: Lufthansa Cargo Quality Award

09.02.2012: Lufthansa Cargo Quality Award København/Kempten 09.02.2012. For andet år i træk tildeles Dachser Lufthansa Cargo Quality Award. Dachser imponerede igen med høj leveringssikkerhed og tog, som i det foregående år, førstepladsen blandt de store tyske luftfragtsspeditører.

For at komme i betragtning til prisen bliver man som speditør vurderet på en række kvalitetsparametre såsom overholdelse af projektleverancer, punktlighed og godshåndtering. Dachser opnåede igen i 2011, førstepladsen i kategorien for større speditører med mere end 10.000 airway bills.

Formålet med Lufthansa Cargo Quality Award er at opnå de højeste kvalitetsstandarder i samspillet mellem luftfragtspeditør og flyselskab. “Det er usædvanligt for en logistik udbyder at modtage Lufthansa Cargo Quality Award to år i træk”, siger en tilfreds Jürgen Huber, General Manager Dachser Air & Sea Logistics, Tyskland, og tilføjer; ”Kvalitet er altafgørende for Dachser. Med prisen kan vi måle vores egen kvalitet i direkte sammenligning med vores konkurrenter”.

Dachser opnåede i 2011, en samlet omsætning på EUR 3,8 mia. 19.250 medarbejder lokaliseret i 310 profitcentre verden over håndterede 46.2 mio. forsendelser med en samlet tonnage på 35,5 mio. ton.

 
Mere information
263

06.02.2012: Dachser IT-certificeret efter ISO 27001

06.02.2012: Dachser IT-certificeret efter ISO 27001 TÜV-godkendt informationssikkerhed: kundedata i trygge hænder verden over.

København/Kempten, 06.02.2012. Dachser har fået sine centrale IT-services, edb-centre og IT-infrastruktur certificeret i henhold til den internationalt anerkendte standard for informationssikkerhed, ISO/IEC 27001:2005.

Uafhængige inspektører fra TÜV Süd (det tyske tekniske inspektionsforbund) bekræfter, at Dachsers informationssikkerhedssystem er af højeste standard. Certifikatet beviser at, kunderne kan være sikre på, at deres data er i trygge hænder hos Dachser. Virksomhedens transport- og warehouse management systemer, såvel som dets eLogistics internet-applikationer, er alle programmerede in-house af Dachsers centrale IT-afdeling i Kempten, som efterfølgende gør dem tilgængelige for hele verden. Resultatet er ensartet og velintegrerede systemer.

"Kunderne sender os ikke bare oplysninger. De har tillid til at vi behandler deres følsomme forretningsoplysninger ansvarligt. Som en international logistikudbyder er vi nødt til at overholde høje standarder for informationssikkerhed i hele verden og være i stand til at bevise, at vi gør det" siger Christian von Rützen, teamleder for IT-sikkerhed hos Dachser, om beslutningen om at gennemgå certificeringen.

Certificering til ISO/IEC 27001:2005 dækker alle aspekter af informationssikkerhed. Den spænder fra tekniske områder som beskyttelse mod virus, spamforsvar og sikkerheden ved applikationer, til systemets pålidelighed og beredskabsplanlægning, og videre til organisatoriske aspekter som fortrolighedsaftaler med eksterne IT-serviceudbydere og konsulenter. Certificeringen kræver et risikostyringssystem for, på alle niveauer, at kunne klassificere og styre de mange risici. Frem for alt er en certificering til ISO/IEC 27001:2005 ikke tænkt som et øjebliksbillede, men som en løbende proces med forbedringer. Kun dem som konsekvent arbejder med deres sikkerhedsprocesser, vil være i stand til at bestå den årlige revision og i sidste ende være i stand til at forny deres certifikat.

"ISO 27001 certificeringen er en milepæl for vores IT," siger Stefan Selbach, leder af Dachsers IT-division. "Moderne forsyningskæder beror på intelligente og driftsikre systemer. Med centrale, ensartede, integrerede og nu certificerede IT-systemer og eLogistics applikationer er Dachser godt rustet til at opfylde de nuværende og fremtidige behov for sine internationale kunder".

Billede: Stefan Selbach, Division Manager Information Technology, Dachser; Christian von Rützen, Team Leader IT-Security, Dachser; Marko Hoffmann, IT-Auditor TÜV SÜD; Rainer Seidlitz, Manager IT & Internet Certifications, TÜV SÜD.

 
Mere information
262

02.02.2012: Modulvogntog til Avedøre Holme

02.02.2012: Modulvogntog til Avedøre Holme Nu kom tilladelsen til at køre med modulvogntog på Avedøre Holme, som en del af områdets virksomheder har været med at til facilitere og derfor ventet på. Her i blandt også logistikvirksomheden Dachser.

En ændring i bekendtgørelsen om hvor kørsel med modulvogntog er tilladt, er netop trådt i kraft, og gør nu modulvogntog muligt på Avedøre Holme. Det glæder logistikvirksomheden Dachser. Efter en proces med anlægsarbejde af bl.a. bedre tilkørselsforhold har Vejdirektoratet nu godkendt området til modulvogntogskørsel. Forud for tilladelsen gik en række virksomheder i grundejerforeningen sammen med kommunen, om at facilitere de rette forhold til modulvogntogskørsel.

”Vi er selvfølgelig glade for tilladelsen, da Dachser har været en af de virksomheder som er gået forrest i processen”, siger Peter Larsen, filialdirektør i Dachser Hvidovre. ”Tilladelsen gør, at vi nu endnu bedre kan udnytte vores eksisterende Skandinaviske netværk, hvor modulvogntoget allerede er tilladt i f.eks. Sverige”, forsætter Peter Larsen.

Da det ikke er alle veje som er egnet til kørsel med modulvogntog, skal de køre ad specielle ruter på Avedøre Holme.

”Generelt er vi jo positive overfor modulvogntoget og dets kvaliteter”, siger Finn Skovbo Pedersen, ordførende direktør Dachser Nordic. Modulvogntoget er op til 25,25 meter langt og kan laste op til 60 tons – som er væsentligt mere end de traditionelle lastbiler. ”Modulvogntoget giver bl.a. potentielt mere lasterum, færre transportomkostninger og mindre CO2. Dette er alle effekter, som vi med tilladelsen, nu har mulighed for selv at udforske sammen med Dachsers filial i Hvidovre”, siger Finn S. Pedersen.

Dachser kører nu med modulvogntog i Danmark, Norge, Sverige og Holland, hvor virksomheden også selv har flere filialer.

Dachser har eksisteret med egen virksomhed i Skandinavien siden 2005 og beskæftiger i dag over 300 medarbejdere her.

I 2010 genererede Dachser en samlet omsætning på EUR 3,8 mia. 19.250 medarbejdere i 310 profitcentre verden over håndterede 46,2 mio. forsendelser, med en totalvægt på i alt 35,5 mio. tons.

 
Mere information
261

30.01.2012: Dachser Far East: Nyt lager i Shanghai

30.01.2012: Dachser Far East: Nyt lager i Shanghai Dachser udvider sine aktiviteter indenfor kontraktlogistik i Kina. Et nyt lager i Shanghai på 10.000 kvadratmeter blev fornyligt sat i drift.

På grund af den stigende efterspørgsel efter kontraktlogistikydelser, nåede det eksisterende lager, der åbnede i juli 2007, sin kapacitetsgrænse.
Det nye anlæg er beliggende tæt på centrum af Shanghai direkte på G2 Beijing-Shanghai motortrafikvejen og G1501 Shanghai ringvej, der giver hurtig adgang til Shanghai og de omkringliggende områder med 23 mio. indbyggere. Andre byer med over en mio. indbyggere, herunder Suzhou og Wuxi, er blot en til to timers kørsel væk.
Det nye lager på 10.000 kvadratmeter giver plads til op til 16.000 paller.
"Kina har indtil nu og vil fortsat spille en stor rolle i ekspansionen af vores interkontinentale netværk," siger Thomas Reuter, adm. direktør for Dachser Air & Sea Logistics.

Etableret teknologi

Det nye lager styres via Dachsers egenudviklede Warehouse Management System, Mikado. Det operationelle og administrative warehouse management software er veletableret i Europa og er i løbet af de sidste fem år også blevet indført i Kina med stor succes. Lageret er udstyret med moderne reolsystemer, der til fulde overholder alle brandforeskrifter. Adgangskontrol, videoovervågning og døgnvagt sikrer den nødvendige sikkerhed på den 20.000 kvadratmeter store grund. Overdækkede og sænkbare ramper giver mulighed for sikker og nem godshåndtering.

Dachser har været aktiv i Kina i over tredive år, og beskæftiger i dag over 650 medarbejdere på 15 steder i Kina.

I 2010 genererede Dachser en samlet omsætning på EUR 3,8 mia. 19.250 medarbejdere i 310 profitcentre verden over håndterede 46,2 mio. forsendelser, med en totalvægt på i alt 35,5 mio. tons.

 
Mere information
253

18.01.2012: Sydafrika: Jonen Freight bliver til Dachser

18.01.2012: Sydafrika: Jonen Freight bliver til Dachser København / Johannesburg, den 17. januar 2012. Et år efter grundlæggelsen af joint venturet mellem Dachser og Jonen Freight, bliver den sydafrikanske logistikudbyder omdøbt og vil fra nu af operere under navnet Dachser South Africa (Pty.) Ltd. Ejerstrukturen forbliver uændret.

"Det nye navn afspejler integrationen af virksomheden i Dachser-netværket, hvorigennem vi linker Sydafrika til verdens største økonomiske centre," siger Thomas Reuter, adm. direktør for Dachser Air & Sea Logistics. Sydafrika er et stort marked og et vigtigt knudepunkt i dette netværk.

Det nye joint venture viser en positiv udvikling efter det første drifts år. "Omsætningen er vokset med over ti procent," siger Detlev Duve, adm. direktør i Dachser Sydafrika og søn af Jonens grundlægger. Virksomheden har været aktiv i Sydafrika i over 30 år. "Vi beskæftiger på nuværende tidspunkt en stab på 157 personer, hvilket er mere end 35 for bare et år siden," siger Duve.

Dachser Sydafrika har kontorer i Johannesborg, Cape Town og Durban. Udover luft- og søfragtsservices, tilbyder Dachser sine kunder en bred vifte af supplerende services såsom toldbehandling, warehousing og distribution.

 
Mere information
242

10.01.2012: Farlig gods service til det rumænske marked

10.01.2012: Farlig gods service til det rumænske marked Dachser styrker sit europæiske netværk med en af de mest moderne farligt gods faciliteter i regionen.

Dachser har åbnet et farligt gods lager nær Bukarest på 6.500 kvadratmeter og 11.500 pallepladser. Lageret er i skarp overensstemmelse med Seveso II-direktiv (96/82/EF). Faciliteten har en investeringsvolume på over EUR ti mio.

"Faciliteten i Ploiesti er et flagskibsprojekt i udbygningen af vores europæiske logistiknetværk," siger Michael Schilling, adm. direktør for European Network Management & Logistics Systems hos Dachser. "Med denne investering er Dachser med til at sætte standarden for væksten i regionen."
Dachser i Rumænien har påført faciliteten med hjælp fra Liegl & Dachser. Den ungarske joint venture har drevet et farligt gods lager i forhold til det strenge Seveso II-direktiv i Pilisvörösvár nær Budapest siden 2006.
Engelbert Liegl, administrerende direktør for Liegl & Dachser Ungarn, forklarer: "I kombination med gode forbindelser til Dachsers Eurohub i Bratislava, kan vi tilbyde internationale kunder fra den kemiske industri, effektiv og sikker kontraktlogistik til hele regionen".

State-of-the-art-teknologi
Farligt gods i VCI farligt gods klasse 2, 3, 4.1, 6.1, 8, 10-13 kan opbevares sikkert i Ploiesti. Anlægget er opdelt i seks brandsikringszoner, adskilt af brandsikringsvægge og -døre. Sprinklere med skumsystem er installeret på hvert opbevaringsniveau. Det farlige gods lager er også udstyret med brandalarmsanlæg og sensorer til brændbare og giftige stoffer. Lagergulvet er vandtæt og afviser olie og kemikalier.

Dachser oplagrer dobbelt så meget slukningsvand i Ploiesti som juridisk nødvendigt. Tanke og linjer til lageret kan opvarmes, når temperaturerne falder til under nul. To specielle 2.000 kubikmeter betonbassiner under anlægget sikrer, at ikke en eneste dråbe forurenet slukningsvand eller anden væske siver ned i jorden som følge af et uheld. De høje hylder kan modstå jordskælv på op til 8 på Richter-skalaen. Yderligere stabilitet er sikret ved supplerende metalclips, og dobbelt så meget stål som normalt. Disse foranstaltninger er unikke i Europa.
"Det nye lager understreger vores kompetence inden for farligt gods. Disse sikkerhedsforanstaltninger er i overensstemmelse med de nyeste teknologiske standarder, "forklarer Steve Heidner, Central Dangerous Goods Management hos Dachser.

 
Mere information
227

14.12.2011: Dachser udvider med services til life science

14.12.2011: Dachser udvider med services til life science Kempten/København, 15. december 2011. Dachser er blevet akkrediteret af den svenske virksomhed Envirotainer, til håndtering af farmaceutiske forsendelser via luftfragt. Dette i overensstemmelse med retningslinjerne for Good Distribution Practice (GDP). Logistikudbyderen udvider herved sine tjenester til life science industrien og aktivt temperatur-kontrolleret luftfragt.

Farmaceutiske produkter transporteres oftere og oftere over længere afstande. For at bevare holdbarhed og virkning i produkterne skal præcist definerede temperaturer nøje overholdes. Dette kræver de helt rigtige services. "Vi, vores kunder og myndighederne, stiller de højeste krav til transport af disse følsomme varer," forklarer Thomas Reuter, direktør for Dachser Air & Sea Logistics.

Dette er grunden til at Dachser arbejder med Envirotainer. Det svenske firma er markedsleder inden for aktive temperaturkontrollerede luftfragtscontainere og har nu godkendt Dachser som Qualified Envirotainer Provider (QEP).

Envirotainer producerer og udlejer aktivt temperaturkontrollerede luftfragtscontainere. Virksomheden er verdens førende inden for sikre logistikløsninger til den farmaceutiske og bioteknologiske industri. Virksomheden tilbyder udelukkende sine QEP-programmer for serviceudbydere, der formår at benytte Envirotainer containerne korrekt.

Ud over nedkølet luft- og søfragtstransport, tilbyder Dachser passivt temperaturkontrollerede løsninger ved hjælp af isoleringsemballage. Hvad enten det er aktiv eller passiv køling, registreres temperaturen under hele transporten og kunderne får automatisk besked.

Life science i Danmark
Life science er også i Danmark et vigtigt område. Udvalgte medarbejdere fra Dachser Denmarks luffragtsafdeling har deltaget, i intensivt internt træningsforløb, med undervisning af Dachsers egne eksperter på området. ”Vi er nu i den danske sø- og luftfragtsafdeling opdateret på Life science området, og ser frem til at kunne yde den bedste service for vores kunder, netop inden for dette specifikke transportområde”, siger Jesper Johansen, Air & Sea Manager Dachser Denmark.    

I 2010 genererede Dachser en samlet omsætning på EUR 3,8 mia. 19.250 medarbejdere i 310 profitcentre verden over håndterede 46,2 mio. forsendelser, med en totalvægt på 35,5 mio. ton.

 
Mere information
209

26.10.2011: Dachser USA åbner ny filial i Dallas

26.10.2011: Dachser USA åbner ny filial i Dallas Dachser USA, det amerikanske datterselskab af den tyske logistikkoncern Dachser, har åbnet nyt kontor i Dallas, Texas, for bedre at kunne servicere den stigende import og eksport i det nordlige Texas og Oklahoma.

Janis Mullman, en erfaren logistik manager med mere end 25 års erfaring fra Texas’ metropolområde, er udnævnt filialchef. Tre logistikspecialister og en salgschef skal arbejde sammen med Mullman. I midten af 2012 forventes det at medarbejdertallet er steget til 15 personer.

Årsagen til udvidelsen findes i den stigende efterspørgsel efter luft- og søfragtsservices på markederne i det nordlige Texas og Oklahoma. Specielt gælder import- og eksportvirksomhed med Asien. Dachser udvider derfor fortsat sit udbud af services.
“Den nordlige Texas og Oklahoma region er en stærk region, med voksende marked for import sø- og luftfragt,” siger Frank Günzerodt, CEO for Dachser USA.
"Det nye kontor er et ideelt supplement til vores kontor i Houston, Texas, som har specialiseret sig i projektlogistik for olie- og gasindustrien," siger Günzerodt.

I de kommende måneder, vil Dachser udvide sit netværk i USA yderligere. "For mange lande er USA den største handelspartner. Jo bedre netværket er i USA, jo stærkere er Dachser-netværket på verdensplan," siger Günzerodt.

Dachser Transport of America Inc. (Dachser USA) blev grundlagt i New York i 1972 og har hovedkontor i Atlanta, Georgia. Virksomheden beskæftiger 150 medarbejdere på 11 filialer i Atlanta, Boston, Charlotte, Chicago, Cincinnati, Dallas, Houston, Los Angeles, Miami, New York og Phoenix.

I 2010 genererede Dachser en samlet omsætning på EUR 3,8 mio. 19.250 medarbejdere i 310 profitcentre verden over håndterede 46,2 mio. forsendelser, med en totalvægt på 35,5 mio. ton.

 
Mere information
194

19.10.2011: Dachser åbner filial i St. Gallen

19.10.2011: Dachser åbner filial i St. Gallen Med den nye lokation i St. Gallen, servicerer Dachser Air & Sea Logistics nu den østlige del af Schweiz, endnu bedre gennem sit globale luft- og søfragt netværk.

St. Gallen er nu sammen med Basel, Geneve og Zürich, den fjerde Dachser Air & Sea Logistics filial i Schweiz. Kunder i det østlige Schweiz er siden 2007 blevet serviceret af en salgsrepræsentant. Det nye kontor vil gøre det muligt for logistikudbyderen at tilbyde endnu bedre service. "Vi tror på, at en operativ facilitet vil gøre det muligt for os, at markant udvide vores servicetilbud," siger Florian Schwizer, leder af den nye filial.

Dens serviceportefølje strækker sig fra luft- og søfragt import og eksport, til opbevaring og håndtering af toldgods. St. Gallens beliggenhed er optimalt knyttet til Dachser vejnetværk, der gør det muligt at tilbyde kunderne en integreret og gennemsigtig dør-til-dør service. "Det østlige Schweiz er en up-and-coming økonomisk region. Dens nærhed de tyske og østrigske grænser har fordele: nye veje til EU-området betyder kortere transporttid," forklarer Dachser Air & Sea Logistics administrerende direktør, Thomas Reuter.

I 2010 genererede Dachser, en samlet omsætning på EUR 3,8 mia. 19.250 medarbejdere i 310 profitcentre verden over, håndterede 46,2 mio. forsendelser, med en total vægt på 35,5 mio. ton.

 
Mere information
182

06.10.2011: Dachser åbner 3. Eurohub

06.10.2011: Dachser åbner 3. Eurohub Überherrn, Bratislava og nu Clermont-Ferrand: Dachsers tre-hub-koncept er kernen i det paneuropæiske netværksdesign, og som er enestående i logistikverden. Med åbningen af det tredje Eurohub i Frankrig - efter Überherrn i Tyskland og Bratislava i Slovakiet – har Dachser lagt sidste hånd på dette koncept. Logistikvirksomheden har investeret EUR 10 mio. i centret, hvor der også er blevet skabt 100 nye arbejdspladser.

Dette nye Eurohub ligger i kommunen Combronde, omkring 30 kilometer fra den franske by Clermont-Ferrand. Det fungerer som en central logistisk platform, som alle franske filialer er forbundet til. Hver nat kører omkring 60 lastbiler til de i alt 98 ramper. Derfra sendes forsendelserne videre direkte til deres endelige destination.

Grundet hubbet kan Dachser nu sikre daglige afgange inden for Frankrig. Alle franske filialer kan nås inden for maksimalt 48 timer, hvor også Frankrigs økonomiske centre drager fordel af de direkte forbindelser. I den nærmeste fremtid vil der også være daglige afgange mellem Frankrig og Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg, Italien, Spanien og Portugal. Ved intelligent konsolidering og hub-tjenester, kan Dachser undvære dyre eksprestjenester.

"Takket være målrettet og systematisk konsolidering af forsendelser på de tre Eurohubs, kan vi udligne ubalancer i trafikstrømmene i Europa ved brug af national og regional fragt. Dette gør os i stand til, at opnå en bedre kapacitetsudnyttelse, øge den økonomiske effektivitet og reducere de miljømæssige konsekvenser af vores services, "siger Bernhard Simon, ordførende direktør for Dachser-koncernen.

Placeringen af Clermont-Ferrand var et bevidst valg i henhold til Simon: "Det er rigtigt, at Frankrigs økonomiske centrum er Paris, men dens geografiske centrum er faktisk Combronde," forklarer lederen. På dette geografiske centrum, på en 60.600 kvadratmeter stor grund har Dachser bygget en 7000 kvadratmeter terminal og en treetagers kontorbygning, der er omkring 1.600 kvadratmeter stor. Begge bygninger afspejler Dachser politik om bæredygtighed: 3.000 kvadratmeter af terminaltaget er blevet udstyret med solcellepaneler og kontorbygningen er konstrueret efter standarder for lavenergibyggeri.

Logistikvirksomheden bruger dobbelt-stock veksellad både på Eurohubbet og mange andre steder i Frankrig. Dermed spiller Dachser en pionerrolle på det franske samlegods marked.
"Vejcontaineren" tilbyder følgende fordele:

  • Høj udnyttelsesgrad – dobbelt-stock loading giver plads til 38 europaller på et veksellad.
  • Fleksibel vareomladning - færre omladningsprocesser optimerer varestrømme.
  • Øget sikkerhedsniveau takket være moderne systemer.

 
Mere information
176

29.09.2011: Dachser styrkes i Norge

29.09.2011: Dachser styrkes i Norge Med en ny filial og norsk hovedkontor ekspanderer, den internationale logistikudbyder, Dachser sine norske forretninger.

Den nye filial opføres på en 11.000 m2 stor grund i nyt industriområde syd for Oslo, ved Fossen i Frogn kommune, ved Bunnefjorden. Planerne omfatter en administrationsbygning på 1.100 m2 og en 1.900 m2 stor terminal med 26 porte. Byggeriet vil starte i november 2011 og den nye facilitet skal efter planen stå færdig i juni 2012.

"Vi er glade for, at vi snart kan servicere vores kunder via et nyt og moderne Dachser-anlæg ved Vinterbro," siger filialchef for filialen i Oslo, Hans-Thomas Andersen.

Den nye filial får gode transportforbindelser, herunder direkte forbindelser til den norsk-svenske nord-syd-gående E6 og Oslofjord-tunnelen. Der er også optimal tilgang til Dachsers filialer i Sverige, Danmark og Tyskland her fra. "Dette vil styrke den nordlige del af Dachsers fintmaskede europæiske netværk," siger Finn Pedersen, ordførende direktør i Dachser Nordic A/S.

Norge er en vigtig del af Dachsers skandinaviske og paneuropæiske netværk. Beslutningen om en ny filial i regionen, afspejler øget efterspørgsel efter intelligente transport- og logistikløsninger, og virksomhedens ønske om, at sikre en forsat høj kvalitet til kunderne.

"Den nye filial i Oslo vil gøre det muligt for Dachser, at håndtere stadig stigende volumen med endnu større effektivitet og samtidig bevare vores høje kvalitet," forklarer Michael Schilling, adm. direktør for Dachser European Network Management & Logistics Systems.

Dachser har siden 2005 haft egne landeorganisationer i Norge, Danmark og Sverige og beskæftiger i alt 330 ansatte i Norden.

 
Mere information
151

26.08.2011: Aeromexico tildeler Dachser pris

26.08.2011: Aeromexico tildeler Dachser pris I 2010 etablerede Dachser de Mexico sig, som en af de ledende luftfragteksportører i landet. Aeromexicos cargo division, overrakte for nylig Dachsers mexicanske datterselskab en pris, for den enestående vækst Dachser de Mexico oplevede sidste år.

Således er Dachser de Mexico nu i blandt Aeromexicos top 8 bedste kunder i forhold til luftfragteksport. Dachsers mexicanske datterselskab havde en stigningen i forsendelser på 60 % fra år 2009 til 2010 - med en næsten femdobling i tonnagen.
”Vi oplevede en rivende vækst i 2010,” siger Dachser de Mexicos landechef Christian Speit der modtog prisen ved et arrangement hos Aeromexico. ”Det viser at vores kunder sætter pris på de effektive logistiskydelser vi leverer, som en del af Dachsers stærke globale netværk, herunder vores yderst velkvalificerede personale.”

Aeromexico Cargo, en afdeling hos Aeromexico-koncernen, er markedsleder i den mexicanske luftfragtindustri. Virksomheden har omkring 25 % markedsandel af eksporten. Aeromexico har i øjeblikket en flåde på over 150 fly og tilbyder 630 daglige afgange til 40 destinationer i Mexico, samt 35 internationale destinationer i Nord- og Sydamerika, Asien og Europa.

 
Mere information
152

09.08.2011: Dachser åbner Singapore

09.08.2011: Dachser åbner Singapore Dachser fortsætter sin globale ekspansionskurs og har åbnet sit eget nationale selskab i Singapore. I Asien er Dachser nu i 8 lande med 55 filialer.

Udbuddet af services hos Dachser Singapore Pte. Ltd. spænder fra luft- og søfragt over transport- og kontraktlogistikløsninger til toldbehandling og rådgivning. Der er i øjeblikket 20 ansatte i datterselskabet. Ved udgangen af året forventes antallet, at være steget til 30 personer.

"Singapore er et af de vigtigste knudepunkter i verden. Varer fra hele Sydøstasien sendes via Singapore, og denne metropol er også hovedkvarter for mange internationale virksomheder" siger Thomas Reuter, direktør for Dachser Air & Sea Logistics. Med det nye selskab, udvider Dachser sin portefølje af services i den asiatiske stillehavsregionen. "Med vores tilstedeværelse i Singapore kan vi tilbyde vores kunder en endnu bedre udveksling af varer, både på verdensplan og i Asien," forklarer Reuter.

I spidsen for virksomheden, er administrerende direktør Matthew Ong og Detlev Janik, chief executive officer hos Dachser India Pvt. Ltd. Virksomheden har en filial i Changi lufthavn og et kontor i den vestlige del af Singapore.

I Asien har Dachser kontorer i Bangladesh, Kina, Hong Kong, Indien, Sydkorea, Taiwan og Thailand, og beskæftiger omkring 1.250 mennesker her.

 
Mere information
155

06.07.2011: Dachser åbner logistikcenter ved Mannheim

06.07.2011: Dachser åbner logistikcenter ved Mannheim Dachser har officielt åbnet sit Rhein-Neckar logistikcenter. En investering i omegnen af EUR 40 mio. er det blevet til, for den nye Mannheim-filial, som allerede på nuværende tidspunkt har skabt 25 nye arbejdspladser. Yderligere 25 pladser vil følge til midten af 2012.

Den 130.000 m2 store grund i Friedrichsfeld-West industriområde, udnyttes af alle tre forretningsområder: Dachser European Logistics, Dachser Food Logistics og Dachser Air & Sea Logistics.

Den nye logistikfacilitet består af to terminaler: 9.200 m2 som er til generelle forsendelser og 3.800 m2 til temperatur-kontrollerede fødevarer. Der er også et 6.000 m2 stort lager med 13.200 pallepladser. Dette sikrer korrekt opbevaring af varer inden for forskellige temperaturområder. Således sikrer filialen i Mannheim optimale betingelser og kvalitet for kontraktlogistik. En toetages administrationsbygning på mere end 3.300 m2 fuldender logistikcentret. På facilitetens tag, har Dachser også installeret et solcelleanlæg med en effekt på omkring 800 kWp.

"Dachser har haft rødder i Rhein-Neckar området i 45 år. Vores Mannheim-filial beskæftiger over 300 ansatte og åbningen er den nye filial, er en af de største ekspansionsprojekter i vores virksomheds historie", siger Michael Schilling, adm. direktør European Network Management & Logistics Systems hos Dachser. "Den kontinuerlige succes for filialen i Mannheim understreger den bæredygtige og kundeorienterede vækst, vi kæmper for som logistikudbyder."

"Denne nye logistik facilitet sætter os i en god position for fremtidig vækst," siger filialchef Christian Klein. "Lagerplads og value-added-services er i øjeblikket i høj kurs i dette område. Vi er nu i stand til, at tilbyde vores kunder et topmoderne anlæg i forbindelse med skræddersyede kontraktlogistikløsninger – det hele bekvemt placeret i nærheden af A656, A5 og A6 motorvejene".

 
Mere information
156

04.07.2011: Dachser Taiwan

04.07.2011: Dachser Taiwan 1. juli 2011 blev Dachser Taiwan Inc. et 100 pct. datterselskab af Dachser Far East Ltd. Dette skete efter en løbende aktieovertagelse over de sidste syv år.

Dachser etablerede oprindeligt et 50:50 joint venture med Leader Mutual Freight System Inc. i 2004. I 2009 øgede man Dachsers andel til 80 procent og i år købte man de resterende aktier i selskabet. Ledelsen vil forblive uændret.

"Dette er et væsentligt skridt fremad for Dachsers aktiviteter i Taiwan, og vores kunder vil nu have flere muligheder i vores ekspanderede regionale og globale netværk," siger Edoardo Podestà, direktør i Dachser Far East Ltd.

Dachser Taiwan vil supportere virksomhedens mål om videreudvikling af forretningen med Kina og med opbygge et kendskab i forhold til øens multinationale hi-tech og industrielle kunder.

Fakta:
Dachser Far East Ltd. er et 100 % ejet datterselskab af Dachser-koncernen. Dette datterselskab beskæftiger omkring 600 mennesker og tilbyder blandt andet Air & Sea transport, lager og kontraktlogistik fra 15 kontorer i Kina med det regionale hovedkontor i Hong Kong.

 
Mere information
157

28.06.2011: Eurohub Bratislava

28.06.2011: Eurohub Bratislava Med det nye eurohub Bratislava, satte Dachser en hjørnesten i det europæiske vejtransport netværk. Hubbet for Central- og Østeuropa deler den 64.000 kvadratmeter store grund med den lokale Dachser-filial.

Det nye logistikcenter giver plads til et 3.565 kvadratmeter cross-dock, der giver mulighed for samtidig lastning og losning af 31 lastbiler. En kontorbygning på 1.800 hører med til det nye hub. I en senere bygningsfase vil et lager med 13.500 pallepladser blive tilføjet.

Dette nye eurohub i Dachser-netværket linker til 14 lande via 19 daglige afgange og er også direkte forbundet til eurohubbet i Überherrn, Tyskland. I sensommeren 2011 vil Dachsers tredje europæiske hub i Clermont-Ferrand, Frankrig, sluttes til netværket.

"Vækst er ikke et mål i sig selv, men bør altid være gearet til gavn for vores kunder," siger Michael Schilling, direktør European Network Management & Logistics Systems hos Dachser. "Succesen med vores joint venture i Slovakiet understreger dette princip. Den meget positive udvikling over de sidste syv år skyldes, engagementet og viden om markedet hos vores partner Mr. Engelbert Liegl. Sammen med sit team har han udviklet den slovakiske landeorganisation i det europæiske Dachser-netværk“.

"På kun ni måneder, har vi bygget en fremtidsorienteret logistikfacilitet i Lozorno, der opfylder nutidens moderne standarder", siger Roman Stoličný, European Logistics Country Manager for Dachser i Slovakiet. "Det baner vejen for fremtidig vækst i den slovakiske landeorganisation."

 
Mere information
158

13.04.2011: TDH Projektmål passeret

13.04.2011: TDH Projektmål passeret Dachser og terre des hommes gør status. Det fælles støtteprojekt støttet af Dachser og terre des hommes kan bryste sig af imponerende resultater. Status efter fem års fælles indsats: målene er ikke kun blevet nået, men også overgået mange gange.

Da Dachser og børnenes hjælpeorganisation lancerede deres fælles uddannelseskampagne i Uttar Pradesh i 2005, var målet at

  1. tilbyde skolegang til 7.000 børn
  2. give undervisningsmaterialer og sanitære faciliteter til 25 skoler,
  3. bygge 2 læringscentre og
  4. forberede 1.500 elever til arbejdsmarkedet.

Dachser har støttet projektet med 100.000 € om året i 5 år.

Den seneste rapport udgivet af terre des hommes i Indien viser, at ikke alene har de lokale projektpartnere opfyld disse mål med succes, de har faktisk opnået meget mere. Ifølge rapporten modtog mere end 11.000 børn en skoleuddannelse, mellem 2005 og 2010 takket være støtteprojektet, omkring 3.300 af disse fortsatte med at studere og 2.500 fuldførte en erhvervsuddannelse.

I stedet for to læringscentre, er der blevet oprettet hele syv uddannelses- og erhvervsvejledningscentre inden for de seneste fem år. På samme tid er der blevet oprettet klasselokaler, samt der er blevet installeret drikkevandsfontæner og toiletter på 43 offentlige skoler.

"Disse succeser afspejler den særlige karakter af støtteprojektet: Det handler ikke om at de rige støtter de fattige, men om at hjælpe folk til at hjælpe sig selv. Dette gør det muligt for befolkningen,at blive mere selvhjulpne og sikre deres egen fremtid på lang sigt, "forklarer Bernhard Simon, ordførende direktør for Dachser-koncernen.

For at sikre, at landsbyboerne fortsat drager fordel af uddannelse som et middel til at blive selvhjulpne, har Dachser besluttet at fortsætte med at støtte projektet. I oktober blev fase 2 af projektet blev iværksat. George Chira, projektkoordinator for terre des hommes i det sydlige Asien, siger: "Vi er glade for, at vi med Dachsers fortsatte støtte vil være i stand til, at bygge videre på de hidtil opnåede resultater og fremme miljøbevidstheden i regionen."

 
Mere information
160

07.04.2011: Koncerntal

07.04.2011: Koncerntal Sidste år øgede den internationale logistikudbyder, Dachser, sin omsætning med EUR 600 millioner til, EUR 3,8 milliarder, især drevet af væksten i forretningsområdet Air & Sea Logistics.

Konsekvenserne af de strukturelle beslutninger, motiveret af den finansielle krise i 2009, har vist sig positivt i regnskabsåret 2010. "Den samlede omsætning på EUR 3,8 mia. og en arbejdsstyrke på 19.250 udgør en milepæl i vores virksomheds historie, som nu går mere end 80 år tilbage," understreger ordførende direktør for Dachser-koncernen, Bernhard Simon.

Medarbejdere, forsendelser og tonnage
Sidste år håndterede Dachser 46,2 mio. forsendelser med en totalvægt på 35,5 mio. ton. Simon er især glad for, at selskabet har formået at tiltrække nye dygtige medarbejdere og ledende personligheder. Ved udgangen af 2010 beskæftigede Dachser 19.250 medarbejdere i 310 profitcentre heraf 11.400 i sit hjemland Tyskland. Selskabet oprettede 1.750 arbejdspladser i løbet af sidste år.
Selskabets soliditet er på 40 %. Virksomheden har afsat omkring EUR 1,3 mia. til investeringer over de næste fem år.

Det globale økonomiske opsving har direkte indflydelse
Dachser European Logistics realiserede en omsætning på EUR 2,4 mia. Dette forretningsområde tilbyder virksomhedens kerneforretning, i form af transport af stykgods i det fuldt dækkende og fintmaskede europæiske netværk, suppleret med brancheløsninger til den kemiske industri og byggemarkeder.
Dachser Air & Sea Logistics; det globale netværk for interkontinental logistik med fokus på USA, Sydamerika, europæiske og asiatiske markeder, havde en omsætning på EUR 940 mio. Dette svarer til en vækst på 68 % i forhold til det foregående år. "Vores strategi om tilstedeværelse i verdens vigtigste økonomiske markeder og at integrere dem i vores europæiske netværk har vist sig yderst vellykket sidste år," siger Simon.
Det tredje forretningsområde, Dachser Food Logistics, opnåede en omsætning på EUR 480 mio. i 2010. Såvel inden for fødevarelogistik, som inden for sine øvrige forretningsområder, forbinder Dachser sit komplet dækkende netværk med skræddersyede løsninger inden for kontrakt logistisk ved, at kombinere transport med lager og value added services.

Forventninger til 2011
Forbliver den økonomiske situation stabil, er Dachsers mål, at opnå en sund vækst og at bryde den tocifrede vækstbarriere. Det er også planen, at investere omkring EUR 260 mio. i udvidelse af logistiknetværket inden for alle tre forretningsområder, samt at intensivere trænings- og uddannelsesprogrammer.
I 2011 knyttes to nye Eurohub; i Bratislava og Clermont-Ferrand til det eksisterende Eurohub i Überherrn, Saarland, som vil reducere antallet af cross-docking operationer og forkorte forsendelses- og transittiderne inden for Europa.
"Vi vil komme et væsentligt skridt tættere på, at opfylde vores mission om, at skabe verdens mest intelligente kombination og integration af logistiske serviceydelser og dermed vil vi fortsætte med at optimere vores kunders logistiske regnskab," siger om Simon selskabets målsætning.

Fakta
I 2010 omsatte Dachser for EUR 3,8 mia. 19.250 medarbejdere i 310 profitcentre verden over håndterede 46,2 mio. forsendelser med en totalvægt på 35,5 mio. ton.

 

 
Mere information
161

14.02.2011: Oslo får et nyt ansigt

14.02.2011: Oslo får et nyt ansigt Hans-Thomas Andersen (38) er ny filialchef for Dachsers aktiviteter i Oslo. Han tiltrådte stillingen på det norske kontor 1. februar 2011.

Efter 16 års erfaring inden for transport- og logistikbranchen har Hans-Thomas Andersen en dybdegående viden og forståelse for, at lede aktiviteterne i filialen i Oslo.

Siden 1995 har han besiddet forskellige stillinger hos større norske og udenlandske logistikvirksomheder. Dette har givet ham en bred erfaring indenfor områderne; udvikling af IT og kundeservice. Ydermere har han 3 års international erfaring fra sin tid, som customer service development manager, i Holland.

Seneste erfaring har han fra en stilling som konsulent for virksomheder inden for transport- og logistikbranchen.

Hans opgave bliver at udvikle filialen i Oslo og herved styrke positionen af Dachser i Norge og i det europæiske netværk. Dachser har et veletableret kontor med 30 medarbejdere i Oslo.

“Jeg ser både udfordringer og store muligheder med Dachsers aktiviteter i Norge og filialen i Oslo. Jeg ser frem til, at udvikle den eksisterende organisation af højt-motiverede medarbejdere", siger den nye filialchef.

 
Mere information
162

08.02.2011: Ny filial i Luxembourg

08.02.2011: Ny filial i Luxembourg Dachser forstærker sin position i Benelux-landene. Med den nye virksomhed Dachser S.a.r.l. Luxembourg, er vi nu til stede med egne faciliteter i 17 lande i Europa.

Kunderne drager med det samme fordel af den forbedrede forbindelse til det luxemborugske marked. Filialen i Grevenmacher ligger mellem Trier (Tyskland) og Luxembourg City, og er direkte forbundet med Euro-hubbet Überherrn i Saarland. "Dette gør os i stand til, at tilbyde alle europæiske filialer bedre regelmæssige forbindelser med standardiserede afgange, selv om de ikke har direkte forbindelse til Luxembourg," siger Michael Schilling, koncerndirektør for forretningsområdet European Network Management & Logistics Systems.

Faciliteten omfatter en 2.600 m2 stor terminal med 18 porte, og 800 m2 administration.

Dachser har ni andre filialer i Benelux-landene; fem i Holland og fire i Belgien. Via Dachser Air & Sea Logistics har fem af disse filialer forbindelser til de interkontinentale markeder.

 
Mere information
163

01.02.2011: Lufthansa Cargo Quality Award

01.02.2011: Lufthansa Cargo Quality Award Den 18. januar offentliggjorde Lufthansa Cargo vinderne af Quality Awards 2010. Den internationalt opererende logistikudbyder, Dachser, overbeviste med sin høje leveringskvalitet Lufthansa, og sikrede i førstepladsen blandt Tysklands største luftfragtspeditører.

Performance blev målt efter kvalitetsparametre som overholdelse af leveringsaftalen, punktlighed og håndtering af forsendelsen. Dachser sikrede sig førstepladsen i kategorien for større speditører med over 10.000 airway bills.

Målsætningen bag Lufthansa Cargo Quality Award er, at opnå de højeste kvalitetsstandarder i samspillet mellem luftspedition og flyselskab. "Kvalitet har højeste prioritet hos Dachser. Lufthansa Cargo Quality Award gør os i stand til, at vurdere vores egen kvalitet ved, at sammenligne den direkte med vore konkurrenter, "
siger Jürgen Huber, general manager for Dachser Air & Sea Logistics i Tyskland. Missionen for familievirksomheden er, at skabe verdens mest intelligente kombination og integration af logistiske serviceydelser.

 
Mere information

Services

Her kan du finde mere information om vores forretningsområder.